Leropgave del 01 - Arbejdsplads og arbejdsområde

Leropgave 01:  Arbejdsplads og arbejdsområde

Når man går igang med at arbejde med ler er der så mange ubesvarede spørgsmål. Og spændende er det at bare gå igang og få svar af det dynamiske forløb man synker ind i. I det første indlæg vil jeg gerne gå ind på den udvikling som min arbejdsplads gik igennem.

Vi begynder:

I begyndelsen af selve leropgaven har jeg ikke lavet mig ret mange tanke om arbejdspladsen. En plade, som man kan hviske af og let kan gøre rent og som man kan flytte uden at det bliver for tung eller uhåndterlig. Grunden er at jeg arbejder i køkkenet på køkkenbordet og lerarbejdspladsen skulle  hurtigt og let demonteres igen.

Arbejdspladen:

I starten af den dynamiske arbejdsproces havde jeg en betonstøbeplade, som er meget glat, men meget let kan renses. Desværre kunne man ikke få leret af igen efter æltningen. Pladen var så glat at det fugtige ler sugede sig fast på overfladen.  

En ny arbejdsoverflade:

Efter at det blev alt for besværlig søgte jeg i vores lejlughed efter en anden undergrund at arbejde på. Jeg fand et stykke krydsfinerplade, hvor det gik rigtigt godt på. Men pladen er for lille og glider derfor hele tiden frem og tilbage... så derfor skulle der organiseres en ny, mere avanceret arbejdsplade.

Den nye avancerede arbejdsplade er fin spånplade, hvorpå der rigtigt godt kan æltes og arbejdes med ler. Jeg købte dertil også 2 kvadratiske lister på 1 og 0,5 cm som jeg skruede fast på spånpladen. Her fremstillede jeg plader som jeg brugte til min skål og for en del af de bægre jeg producerede.

Udover at jeg forfinede selve arbejdspladen, har jeg også sat en form på arbejdspladen, som jeg benyttede til at fremstille min skål. Formen blev fastgjort med 4 søm så den ikke bevæger sig ved modeleringen.

En oversigt:

En køkkenrulle til pladeteknik, en bæger til slikker, smalle lister til fremstilling af plader, en gaffel til at ridse med, ståltråd til at skære med, en pensel til at glatgøre den ru overflade.

Museumsopgaven "Hedeby" 2. opdatering

På havet.

I entreen af hedeby-Haithabu-museet er der anbragt en videoinstallation. Denne viser meget indtrængende hvordan det må have været, da vikingerne var på rejse, opdagelsestur eller på plyndretogt rund omkring europa eller også på nordatlanterhavet. Effekten af bølgende er så intensiv, at folk med trang til søsyge hellere ikke skulle kigge for længe på denne kraftige søgang. 

Museumsopgaven "Hedeby" 1. opdatering

Den talende sten.

Runestenen blev sat til minde om Skarde, som var følgesvend af Kong Sven.

Teksten lyder følgende:

Kong Sven
satte stenen
efter Skarde,
sin følgesvend,
som var draget vestpå,
men nu
fandt døden
ved Hedeby.

Stenen står i udstillingsrummene i Hedeby-museet og bliver belyst gennem en beamer, som projekterer skriften på runestenen.
Desværre ligger runestenen på siden. Alligevel kan man læse teksten, som bliver vist og forstå fortælleren.

Ursula

Og hermed den færdige Ursula. 

 Min ide er p.t. at hun skal hjælpe mig i at italesætte de fysiske forskelligheder af hvert menneske, især børn i aldersgruppen 3-6 år, i sammenhæng med. f.eks. konflikthåndtering. Dukken er ca. 110 cm høj og dermed så stor som 5-6 årige børn. Hun har overstore ører og en overstor næse. Med disse ekstremer vil jeg provokere sjove situationer til forståelse af fysiske forskel. Ursula kan derudover benyttes til at være en identifikationsmodel i mulige rollespil. Jeg tror desuden at det pædagogiske arbejde med Ursula-dukken sikkert kan udvides til andre emner og andre borgere.