Dyreholdsopgave indlæg 6

Den største af regnormene er flittig igang med at grave i mit lille verbarium. De små derimod synes at ligge i dvale. Verbariet står i husindgangen, det er koldt men det fryser ikke, så det må være årstiden. Måske har regnorm også en biorytme, som de er indstillet på?

Herr Regnorm graver gange.

 

Biotop - status efter Xaver/Bodil

Billederne viser slien som er næsten tømt af vand. Der blev aldrig før set så lidt vand i slien!

Billedet er taget i retning nordvest.

Dukketøj

Nedenunder ser i at jeg har syet en kjole til Ursula, som dukken hedder.

Kjolen blev syet med en elektrisk symaskine, her er det armene, som bliver syet fast.

Til at læse resten, vær så venligt at klikke på dukkeopgaven på højre side!

Dukkeopgaven

Efter at have udskåret de forskellige kropsdele til dukken har jeg begyndt at samle stangdukken. Her nu de første billeder og kommentarer:

 Til at læse resten, vær så venligt at klikke på de links på højre side!

Dyreholdsopgaven - nedbrydningsprocessen

Nedbrydningsprocessen

Til at gå igang med nedbrydningsprocessen i min selvmonteret verbarium har jeg valgt at regnorme overtager dette arbejde.
Regnormene kommer desværre ikke alene, derfor skal de hentes.

Jeg har først prøvet det med en kartoffelfælde.

En af de første regnorm. Tydeligt at se, men ikke særligt stor. Jeg fodrer dem
med agurkeskiver.

Til at læse resten, vær så venligt at klikke på de links på højre side!

Dyreholdsopgave - den mekaniske del

Jeg har valgt at arbejde med regnorm. Det gør jeg for at se hvordan regnorm nedbryder organisk stof og forvandler det til muld. Igennem denne fremskridende forfaldsproces skulle småbørn (3-6 år), og her kommer jeg så til min målgruppe, se hvor vigtigt og nyttigt regnorm er for vores miljø. Jeg vil dokumentere udviklingen igennem skrift og billeder og diskutere den pædagogiske anerkendende tilgang og de muligheder, som åbnes gennem en dyreholdsopgave og den tilgængelige litteratur.

Jeg vil yderligere kigge på de nødvendige hygiejniske forhold og på de nødvendige love, som skal beagtes.

Følgende indlæg skal beskrive og følge planlægningen og montering af et verbarium til iagttagelse af regnorm og dens nedbrydningsprocesser. 

Det nødvendige materiale til verbariet: Et stykke trælægte, til at give 
verbariet en ramme og to plader plexiglas til at iagttage regnormene. 

  



 Til at læse resten, vær så venligt at klikke på de links på højre side!

Sporsøgning

Hej igen i 2013,

Nedenstående tekst, som beskriver forløbet af sporsøgningen, er taget ud fra min didaktisk opgave fra praktik 2. Den beskriver gennemførelsen af en sporsøgning i sneen. Vedhæftet er de sporsøgningsark, som jeg laminerede og uddelte til min ”vandregruppe”.

3. Planens gennemførelse

Efter at alle børn er kommet til vandregruppen starter morgenrundkredsen hvor alle kan komme til ro og hvor jeg og pædagogerne introducerer vores vandremål for idag.

Jeg tematiserer dyrelivet i skoven og markerne rundt om og spørger børnene hvordan vi kan se at der lever dyr i naturen.

Efter at vi så egern i de sidste dage tematiserer nogle af børnene de forskellige kendetegn af egern.

”Vi opdager et egern og iagttager dennes bevægelser, udseende og farve. Alle bliver gjort opmærksom på det.Senere efter ankomst i bhv. og efter middag bliver egern-temaet taget op igen og ved at male egern kigger vi på deres karakterisiske kendetegn. Udover det tæller vi kløerne og snakker om de forskelle af ørene, når den sidder på grene og spiser haselnødder.” (Praktikdokument 21.02.)

Det viser sig at børnene har tænkt meget over hvordan man kan se at der lever dyr i naturen. For eksempel er det afføringen fra harer man kan se på jorden. Eller at der mangler barken fra lille træer, som bliver spist af rådyr. Desuden bliver der også nævnt forladte fuglereder, som hentyder at der lever fugle om sommeren. 

Til sidst foreslår nogle af børnene, at vi kan søge dyrespor. Og det er jo lige det vi vil. Så jeg viser dem mine forberedte og laminerede A4-ark^[1].

Så fortæller jeg dem at vandregruppen bliver delt op i smågrupper, så snart vi er kommet til skoven. A4-arkene bliver delt ud til smågrupperne og søgningen starter.

Jeg forklarer hvordan jeg forestiller mig aktivitetsforløbet. 

 ”Præsentation af dyrespor-aktiviteten i den lille rundkreds efter morgenmad.

(Dyresporene; i skoven; gruppedannelse) Før vi når skoven organiseres der en opdeling i grupper og smågrupperne begynder dyrsporsøgningen. Alle børn er begejstret igang.  Egern, rådyr, hare og vildsvin(?) bliver fundet.” (Praktikdokument 22.03.).

Dokumentation af aktivitetsforløbet hos en anden vandregruppe.

”Efter morgenmad fortæller jeg den nye gruppe om vandregruppens dyresporjagt. Kort før Krageskoven opdeler jeg børnene i grupper. Jagten begynder med det samme. Egne spor bliver tegnet i sneen. Interessant iagttagelse, fordi de hermed viser, at de har en konkret selvbevisthed. Der blev fundet mange spor. Udover de sædvanlige mistænkte som f. eks. hare, rådyr og egern blev der også fundet spor af mår og fasan.” (Praktikdokument 26.03.)

Efter dyresporsøgningens begyndelse bliver hurtigt iagttaget hvor opslugt børnene er af aktiviteten. De befinder sig i en flowtilstand.

”Flow er en tilstand, hvor den enkelte i én og samme proces oplever meningsfuldhed, glæde, virkelyst, opslugthed, selvforglemmelse, koncentration, fokusering og mistet tidsfornemmelse.”^[2]

”Ved en velafstemt dynamisk balance mellem assimilation og akkomodation, beskrevet af Jean Piaget, øges mulighederne for at opleve flow.

Dette begreb betegner den tilstand, man kan komme i, når man fuldstændig opsluges af en aktivitet, og tiden synes at forsvinde (Csikszentmihalyi, 1991)”^[3]

Og videre:

”Csikszentmihalyi forskning viser, at nedenstående faktorer kan understøtte flowtilstand (Csikszentmihalyi 2005, s. 75ff.)

-       Der skal være tydelige, konkrete og realistiske mål for aktiviteten (så deltagerne ikke skal bruge energi på at være usikre på, hvadmeningen er, hvad der forventes eller lign.)

-       Der skal være løbende og relevant feedback på hvordan det går (feedbacken kan både komme fra aktiviteten selv eller fra en anden person)

-       Der skal skal være tilpas balance mellem udfordringer/krav og færdigheder og viden (for store udfordringer giver angst eller stress og for små kedsomhed, mens passende udfordringer motiverer)

-       Der må ikke være forstyrrende faktorer (der skal være ro og fred uden afbrydelser)

-       Der skal være forståelige, præcise og brugbare rammer/regler for aktiviteten (så energien kan målrettes)”^[4]

De ligger i sneen og føler sporene med fingrene og forklarer hinanden hvilken spor det er de har fundet. De sammenligner løbende de nyfundne dyrespor.

I dette sammenhæng vil jeg gerne nævne Lev Vygotskijs zone for nærmeste udvikling (NUZO).

”Vygotskijs udgangspunkt er, at udvikling ses som en social proces, hvori barnet opfattes som aktiv medskaber af sin egen udvikling i samarbejde med andre. Vygotskij mener endvidere, at der til ethvert udviklingsniveau hører en række områder, som barnet behersker. Han kalder det barnets aktuelle udviklingszone.Desuden har barnet nogle områder, der er under udvikling, og som det kan beherske med hjælp fra en mere erfaren (voksen/kammerat). Han kalder dette zone for nærmeste udvikling. Vygotskijs hovedpointe er, at det er i denne zone for nærmeste udvikling, barnets væsentligste udviklingspotentiale er, og det er derfor her pædagogen og læreren skal have fokus i det pædagogiske arbejde, hvis barnet skal støttes optimalt.”^[5]

Samtidig oplever børnene naturomgivelserne som et område hvor de hører hjemme og det kan man virkeligt kalde identitetsskabende.

”Man lærer altid mere end én ting af gangen. Man lærer noget om verden og noget om sig selv.” (Edlev, 2009, s.161).

Senere efter at vi er vandret tilbage, dokumenterer børnene og pædagogerne de dyrespor som blev fundet. Jeg viser de tilhørende dyr i farve og i en størrelse, hvor man også kan genkende detailer.

Hver kan nu male det dyr, som de kan lide mest. For nogle er det alligevel nærliggende at male fantasivæsner, som et enhjørning eller lignende. Men intentionen med at de er en del af en aktivitet, som de er optaget af og samtidig lærer dem noget om farve, form og giver dem en sansemotorisk oplevelse er alligevel opnået.

 

---

[1] vedhæftet

[2] Edlev, Lasse Thomas, s. 78

[3] Edlev, Lasse Thomas, s. 51

[4] Suzanne Ringsted og Jesper Froda, s. 80

[5] Suzanne Ringsted og Jesper Froda, s. 75

Leverurt (Parnassia palustris)

Denne plante fand jeg i imellen tagrør nær vandkanten. Den hedder Leverurt (Parnassia palustris), på tysk Sumpfherzblatt (Sumphjerteblad) og har rosetsiddende grundblade, er langstilkede og hjerteformede. Spaendende ved planten er, at den er selvbestøvende. Den skal være sjældent, men jeg er sikker på, at det er den beskrevne.
Tjek linken: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=4328

Hvid Pil

 Hvid Pil (Salix alba)

 Billed 1

 Billed 2

 Billed 3

Det er en hvid-pil (Salix alba) (eller skør-pil (Salix fragilis) eller en purpur-pil (Salix purpurea) eller måske en blanding af de tre? Den sidste mulighed valgte jeg, fordi det mere ligner en busk end et træ og hvid-pil og skør-pil bliver vist som træ i fagbøgerne). Jeg har fundet den på vejen til mit biotop. Det sære ved busken var at det må have været muteret på en eller anden måde. Grenen voksede ud til samlede 5-6 grene, som bøjede ned på grund af lasten.
Jeg tenderer mere til, at det er en hvid-pil.

Korsedderkop (Araneus diadematus)

Jeg har fotograferet korsedderkoppen (Araneus diadematus)  ved vores vindue. Derfor ogsaa "mavesiden". Her kan man se de to hvide pletter, som ligesom korset er det et markant kendetegn.