Leropgave del 06

Leropgave del 06

Egentligt var grunden til at jeg ville arbejde med ler igen, at prøve at få håndaftryk af børn i ler. Men det viste sig at læret er for hårdt, eller bedre for lidt elastisk. Hånden kunne ikke trykkes ned i leret, uden at jeg fik det indtryk, det kunne gøre ondt. Jeg vil derfor prøve det igen med gips på et senere tidspunkt. Måske kunne man prøve på at fortynde leret med vand indtil det bliver en grød som man fylder i et fad, hvori man trykker hånden eller foden...? Men jer tror ved tøringen vil leret revne. Derfor skal det afprøves – men senere!

Alligevel var jeg og min søn på 4,5 år produktiv. Min søn elsker at ælte med ler og søle sig fuld med lerslikker eller at slå lerkugler hårdt på bordet og iagttage deformeringen. Jeg blev opmærksom på at han siden vi sidst arbejdede med ler har husket at tage slikker til at ”lime” enkelte lerdele sammen. På denne måde samlede han flere lerklumper til en slags elefant, som senere efter mere pålimede klumper lignede en lille djævel med øre på. Jeg har så finpudset den lidt.

Derefter har jeg lavet nogle bægre og flødekander og perler og af resterne en hurtigt stjerneformet skål.

Jeg har bemærket at det bløde meget fugtige ler virkeligt godt kan bearbejdes, men at det bruger en undergrund hvorpå det kan bearbejdes. Måske har UCSyd en drejeskive jeg kan låne? We will see!

Udfordringsopgave - sprællemand del 1

Sprællemand                                                                                                               Udfordringsprojekt

Mit udfordringsprojekt går ud på at montere en sprællemand. Udover det, er det organsisering af ideer, skitser, indkøb af nødvendigt værktøj og materiale og fremstilling af en fungerende sprællemand.

I internettet finder man tusindvis af forskellige sprællemand, fremstillet af masser af forskellige materialer og med mange forskellige funktioner. Jeg har længe kigget på form og funktion af sprællemand og om børn kan fremstille den.

Den første ide, som blev til en skitse viser en kagemand:

Kagemand

Den næste ide blev skitseret på følgende vis:

Føder og hænder, denne sprællemanden her er endnu flerleddet.

 

Jeg har længe tænkt over at bygge en flerledet sprællemand, men mht. med min favoriseret målgruppe af børn fra 3-6 år har jeg besluttet at gør den meget enkelt. Den består af 6 dele: to hænder, to føder, mave og hoved. Mere i retning af spongebob, eller playmobilfigurer. Jeg tænkte også på det identitesskabende i at børn laver sprællemand ud af deres legehverdag. Det kunne føre til udfordrende rolleleg mellem børn.

I de første arbejdsskridt blev jeg opmærksom på hvor vigtigt det er, at have en lys og stor arbejdsplads. Det fører til et rolig og stressfri arbejdsmiljø. Jeg har også bemærket, at det er meget vigtigt mht. planlægning af værkstedsaktiviteter at pædagogen planlægger materialeindkøb, opdeling af gruppestørrelser og vurdering af bestående færdigheder af børnene meget nøje, så de oplever succes i fremstilling af deres produkter og ikke får det indtryk at der bliver stillet for store krav. 

Følgende så billeder af den løbende produktionsproces:

Fremstilling af skabeloner

Arbejdsprocessen indtil nu:

 

Skabelon

Udskårne føder og hænder

Meieriprodukt - smør

Et af de enkleste meiereiprodukter er sikkert smør.
I de følgende billeder viser jeg fremgangsmåden. En dejligt kortfattet aktivitet for daginstitutionsbørn.

Efter 15 min

Manuel piskning tager tid.

Efter 30 min

Derfor favoriserer jeg helt klart en elektrisk mixer!

Meeen... alt bliver godt i enden og her bliver det gode til usaltet smør!

__Biotop 6: Naturfænomener 02: Lydbæger__

Jeg sad med min søn ved bordet og han var, med vildeste glæde, igang med at skyde gummibånd mod mig. I løbet af kampen eksperimenterede jeg med denne afbillede plastbæger og var begejstret af lyden. At man med så få midler kan fremstille et musikinstrument fascinerede mig max!

At lege lidt med materialer, som tilfældigvis ligger på bordet og få et produkt ud af det, som kan benyttes til en pædagogisk aktivitet, er dejligt. Det blev så til en rudimentær guitar.

Desværre kan jeg ikke uploade lydfiler, da blogger mangler funktionen.

Men fremstillingen er ikke vanskeligt og materialerne ligger i hver køkken og glæder sig på at være kreativt!

Kom i gang, dangelang ;-)

Biotop 6: Naturfænomener 03 - Vand, Is, Damp

Alt om os er i flydende og til dels ubemærket eller objektiv normal forandring. Skyer driver gennem vinden over himlen. Det regner om sommeren, det sner om vinteren og nogle gange bliver vi overrasket af lille isklumper, som kaldes hagl. Jeg har tænkt mig at man i sammenhæng med formidling fysikaliske processer, kan benytte sig af vand til at tydeliggøre de forandringer forskellige stoffer indtager når temperaturen ændrer sig.

Flydende vand

Hvis man tager ovenstående vandglas og stiller det i fryseren kan man også se at vand udvider sig når det fryser til is. Det er for eksempel også grunden for at veje (asfalt) eller sten sprænges og ødelægges om vinteren.

Isterninger

Jeg tror det er fascinerende for børn at forstå de stoflige forandringer og at kunne mærke det igennem sanselig stimulering – kold, varm, flydende, fast og usynlig (damp).

Kogende vand (næsten)

Desværre kunne jeg ikke få kameraet til at vise dampen, derfor fik lidt senere den ide at sætte et termometer ind i glasset, man ser temperaturen er allerede synket.

Jord til bord - Surdejsbrød

I sammenhæng med læsningen af informationer til fremstilling af fladbrød, som bruges som brødtallerkener, hvorpå der spistes madretter i middelalderen, læste jeg også af fremstillingen af surdejsbrød.
Romernes daglig ret var helt klart grøden, som blev spist med kød og grøntsager. Da grøden var meget populær, var udviklingen hen til brødet mere langtsom, end ved grækerne, som allerede bagte og spiste brød 500 år fvt.

Salg af brød
(http://www.kagekonen.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=631470&side=&webside=4804272) 

"Ligesom i vore dage, var der mange forskellige brødopskrifter i romerriget, og de enkleste brød var bagt af vand og mel.Det dyreste brød, som var forbeholdt overklassen, var bagt af de allerfineste melkvaliteter og fandtes i to typer: ”panis e polline” og ”panis e flore” Disse brød var både sjældne og dyre. Det mest almindelige brød var bagt af groft mel og kejser Augustus foretrak f.eks. et brød af mellemkvalitet, men groft. Datidens brød var typisk rundt og delt i otte dele. Denne brødtype kan man den dag i dag finde i det sydlige Italien.
Brødene var på den tid tunge og kompakte, da man ikke kendte til gær som hævemiddel, i stedet brugte man forskellige former for surdej. " 
(http://www.kagekonen.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=631470&side=&webside=4804272)  

 Romernes grovbrød

(http://www.kagekonen.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=631470&side=&webside=4804272) 

Da jeg gerne ville bage et brød uden gær og ikke fladbrød i pande eller på åben ild, som ikke førte til et tilfredsstillende resultat indtil nu, ville jeg gerne prøve surdejsbrød. En af fordelene er at man ud over mel ikke skal købe et industrial fremstillet produkt og man derigennem er autonom hvor og hvornår man vil bage brødet. 

 

Melblandingen

Den eneste ulempe ved surdej er at man skal vente nogle dage til surdejen er klar.
Fremstillingen er ret simpel. Jeg har blandet hvedemel, groft hvedemel og en femkornsblanding sammen i lige dele med den samlede del mængde på vand. Det bliver æltet godt sammen og så ladt stå ved ca. 20 graders. Efter 4 dage lugtede surdejen, virkeligt surt, næsten af eddike. Så blandede jeg surdejen med samme mængde af ovennævnte dej og bagede det i ca. 1 time.

Selvlavet surdejsbrød - elastisk, med dejlig skorpe og meget smagfuld.

Jeg kan godt forestille mig denne produktionsforløb som aktivitet i en børnehave. Fremstillingen er enkelt, den tager tid. I dette tidsrum kunne man tænke og snakke over andre bageprodukter.