Meieriprodukt - smør

Et af de enkleste meiereiprodukter er sikkert smør.
I de følgende billeder viser jeg fremgangsmåden. En dejligt kortfattet aktivitet for daginstitutionsbørn.

Efter 15 min

Manuel piskning tager tid.

Efter 30 min

Derfor favoriserer jeg helt klart en elektrisk mixer!

Meeen... alt bliver godt i enden og her bliver det gode til usaltet smør!

__Biotop 6: Naturfænomener 02: Lydbæger__

Jeg sad med min søn ved bordet og han var, med vildeste glæde, igang med at skyde gummibånd mod mig. I løbet af kampen eksperimenterede jeg med denne afbillede plastbæger og var begejstret af lyden. At man med så få midler kan fremstille et musikinstrument fascinerede mig max!

At lege lidt med materialer, som tilfældigvis ligger på bordet og få et produkt ud af det, som kan benyttes til en pædagogisk aktivitet, er dejligt. Det blev så til en rudimentær guitar.

Desværre kan jeg ikke uploade lydfiler, da blogger mangler funktionen.

Men fremstillingen er ikke vanskeligt og materialerne ligger i hver køkken og glæder sig på at være kreativt!

Kom i gang, dangelang ;-)

Biotop 6: Naturfænomener 03 - Vand, Is, Damp

Alt om os er i flydende og til dels ubemærket eller objektiv normal forandring. Skyer driver gennem vinden over himlen. Det regner om sommeren, det sner om vinteren og nogle gange bliver vi overrasket af lille isklumper, som kaldes hagl. Jeg har tænkt mig at man i sammenhæng med formidling fysikaliske processer, kan benytte sig af vand til at tydeliggøre de forandringer forskellige stoffer indtager når temperaturen ændrer sig.

Flydende vand

Hvis man tager ovenstående vandglas og stiller det i fryseren kan man også se at vand udvider sig når det fryser til is. Det er for eksempel også grunden for at veje (asfalt) eller sten sprænges og ødelægges om vinteren.

Isterninger

Jeg tror det er fascinerende for børn at forstå de stoflige forandringer og at kunne mærke det igennem sanselig stimulering – kold, varm, flydende, fast og usynlig (damp).

Kogende vand (næsten)

Desværre kunne jeg ikke få kameraet til at vise dampen, derfor fik lidt senere den ide at sætte et termometer ind i glasset, man ser temperaturen er allerede synket.

Jord til bord - Surdejsbrød

I sammenhæng med læsningen af informationer til fremstilling af fladbrød, som bruges som brødtallerkener, hvorpå der spistes madretter i middelalderen, læste jeg også af fremstillingen af surdejsbrød.
Romernes daglig ret var helt klart grøden, som blev spist med kød og grøntsager. Da grøden var meget populær, var udviklingen hen til brødet mere langtsom, end ved grækerne, som allerede bagte og spiste brød 500 år fvt.

Salg af brød
(http://www.kagekonen.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=631470&side=&webside=4804272) 

"Ligesom i vore dage, var der mange forskellige brødopskrifter i romerriget, og de enkleste brød var bagt af vand og mel.Det dyreste brød, som var forbeholdt overklassen, var bagt af de allerfineste melkvaliteter og fandtes i to typer: ”panis e polline” og ”panis e flore” Disse brød var både sjældne og dyre. Det mest almindelige brød var bagt af groft mel og kejser Augustus foretrak f.eks. et brød af mellemkvalitet, men groft. Datidens brød var typisk rundt og delt i otte dele. Denne brødtype kan man den dag i dag finde i det sydlige Italien.
Brødene var på den tid tunge og kompakte, da man ikke kendte til gær som hævemiddel, i stedet brugte man forskellige former for surdej. " 
(http://www.kagekonen.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=631470&side=&webside=4804272)  

 Romernes grovbrød

(http://www.kagekonen.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=631470&side=&webside=4804272) 

Da jeg gerne ville bage et brød uden gær og ikke fladbrød i pande eller på åben ild, som ikke førte til et tilfredsstillende resultat indtil nu, ville jeg gerne prøve surdejsbrød. En af fordelene er at man ud over mel ikke skal købe et industrial fremstillet produkt og man derigennem er autonom hvor og hvornår man vil bage brødet. 

 

Melblandingen

Den eneste ulempe ved surdej er at man skal vente nogle dage til surdejen er klar.
Fremstillingen er ret simpel. Jeg har blandet hvedemel, groft hvedemel og en femkornsblanding sammen i lige dele med den samlede del mængde på vand. Det bliver æltet godt sammen og så ladt stå ved ca. 20 graders. Efter 4 dage lugtede surdejen, virkeligt surt, næsten af eddike. Så blandede jeg surdejen med samme mængde af ovennævnte dej og bagede det i ca. 1 time.

Selvlavet surdejsbrød - elastisk, med dejlig skorpe og meget smagfuld.

Jeg kan godt forestille mig denne produktionsforløb som aktivitet i en børnehave. Fremstillingen er enkelt, den tager tid. I dette tidsrum kunne man tænke og snakke over andre bageprodukter.   

Leropgave 03 - pølseteknik

Leropgave 03: Pølseteknik

Udover pladetekniken har jeg også arbejdet med pølsetekniken. For mig var det nærliggende at fremstille en drikkebæger eller kaffekrus af ler. 

 Ovenstående billede viser bunden med de første lerpølser, som er sat sammen med slikker, som er ler opløst i vand og som bruges som klister mellem de enkelte lerpølser.  

En lerpølse bliver rullet til den har det rigtige mål.

 

Slikker dryppes på den næste lerpølse.

 Derefter bliver inde- og ydrevæggene glattet ud. Jeg tager en teske.

 Så er det håndtagets tur til at blive anbragt.

 Siderne bliver glattet ud sidste gang.

Voilá! Det færdige produkt: en kaffekop!